Rundvisning på Arken

Ugo Rondinones ikoniske klovne

Slumrende klovne i massevis med kække hatte på sned og funklende, festlige dragter. 45 livagtige klovneskulpturer flytter ind på ARKEN, når stjernekunstneren Ugo Rondinone åbner ny soloudstilling. Regnbuefarvede budskaber bøjet i neon, gigantiske stensøjler i Nevadaørkenen og melankolske klovne. Den schweiziske kunstner Ugo Rondinone skaber frydefulde, meditative værker, der taler til både hjertet og hjernen. Fra den 16. december indtager hans fascinerende installation ensomhedens sprog ARKENs 150 meter lange Kunstakse.

Farvestrålende drømmelandskab

I Ugo Rondinones totalinstallation træder man ind i et farvestrålende drømmelandskab befolket af 45 naturtro menneskeskulpturer i fuldt klovnekostume afstøbt efter mandlige og kvindelige modeller. Normalt er klovne glade, energiske og underholdende, men her er de det modsatte – trætte og passive. De er bare mennesker – udenfor rollen og ude af klovneskoene – fanget i et øjebliks meditativ ro før eller efter forestillingen. Med få virkemidler iscenesætter Rondinone velkendte figurer og symboler, som en klovn, et træ eller en regnbue, så de forskydes, og vi ser på dem med nye øjne.

Uddrag fra Arkens pressemeddelelse ”Ugo Rondinone – Ensomhedens sprog”, se mere på http://www.arken.dk

ugo-rondinone_-ensomhedens-sprog_-2014-2016-_blaa-klovn_

Rundvisning på Arken

Alphonse Mucha og Ugo Rondinone

Tidspunkt: Onsdag den 28. februar eller den 7. marts 2018 kl. 18.00

Mødested: Ved museets indgang, Skovvej 100 i Ishøj

Pris: 50 kr. for kunstforeningens medlemmer

 

Tilmelding senest den 10. februar 2018

Til Kirsten

Tlf.: 30 30 66 44     e-mail: kgmo@kunstbugt.dk

Til Erik

Tlf.: 61 12 75 76     e-mail: eh@kunstbugt.dk

Reklamer