Selv i ferieperioden er kunstforeningens medlemmer aktive
Sven og jeg besøgte den smukke hvide bjergby Frigiliana i Andalusien i Sydspanien. I byen er der flere gallerier bl.a. Galleri Krabbe http://www.gallerikrabbe.com , som ejes af Arne Haugen Sørensens hustru Dorthe og datteren Caroline.
Fredag den 3. juni var der fernisering på Galleri Krabbe, og vi vovede os der hen og blev modtaget med åbne arme og spansk Cava.
Vi blev introduceret til et meget smukt galleri og en meget smuk udstilling med værker af Kate Skjerning, Antonio Moreno – en spansk billedhug-ger bosiddende i Roskilde, Zinnia Clavos, Charlot-te Bøgh, Marianne Frank – pt bosiddende i London og Dorthe og Caroline Krabbe. Ved ferniseringen underholdt den kendte færøske visesanger Stanley Samuelsen med lækkert guitarspil og smukke fæ-røske og internationale viser og sange. På galleriet var der også bøger, adskillige tryk og malerier af Arne Haugen Sørensen.
Efter ferniseringen blev Sven og jeg inviteret til middag på en nært liggende restaurant El Casino, som ligger højt med en meget smuk udsigt over de Andalusiske bjerge. Jeg var så heldig at få Arne Haugen Sørensen til bords, og det blev en lang og spændende aften. Arne og hans familie er meget venlige, nærværende, åbne og ærlige mennesker, så vi kom langt omkring og mit kendskab til kunst og kunstnere blev bestemt højnet den aften. Og det blev over midnat før Sven og jeg fandt tilbage til vores ferieadresse – glade og meget berigede.
Kommer I forbi Frigiliana, som ligger 70 km øst for Malaga, så må I love mig at kigge forbi Galleri Krabbe.
Sommerhilsner fra Kirsten (Mortensen)